Aksglæde

Aksglæde er igen topaktuel med singlen ’Kender Du Det’ som følger op på hittet ’Næste Sommer’, der blandt andet blev en af de mest afspillede sange på P4 i 2017.
Bag kunstnernavnet Aksglæde står Jacob Aksglæde, der denne sommer tager et nyt og friskt band med på landevejen.
Publikum kan forvente sig en koncert med kvalitetspop indrammet af Aksglædes ærlige og reflekterende tekstunivers, hvor man kan høre inspiration fra forbilleder som både C.V. Jørgensen, Thomas Helmig og Marie Key.
Jacob Aksglæde debuterede med de populære sing-alongs ‘Lille Taarbæktøs’ og ‘Fantomfølelser’.
Førstnævnte er netop blevet optaget i Sangbogen, mens ”Fantomfølelser” for alvor satte Aksglæde på danmarkskortet som sangskriver og gjorde ham til en af P6 Beats mest elskede artister.
I starten af 2018 deltog han i DRs podcastserie ”Elsker dig for evigt” side om side med navne som Peter Sommer, Niels Skousen og Bisse. Aksglædes manges anmelderroste koncerter og konstante musikalske udvikling lover for et show, du ikke vil gå glip af.