Vi er glade for at få besøg af endnu en publikumsfavorit – nemlig Rasmus Walter!

Rasmus Walter er tilbage med ny turné og ny single på dansk
27. september udsender Rasmus Walter sin første dansksprogede single i tre år, der peger frem mod et ambitiøst nyt album, hvor den platinsælgende sangskriver har indhentet nye partnere til sangskrivningen og produktionen. Singlen ”Finder vej” er produceret af Frederik Carstens (Karl William, Clara), der tilføjer en frisk og nutidig lyd til en ærlig popsang om en af parforholdets faldgruber.

Rasmus Walter har udgivet 4 danske albums.

Rasmus Walter står bag store hits som ”Dybt Vand”, ”Endeløst”, ”Verden I Stå”, og ”På En Dag Som I Dag”, "Løber" og ikke mindst "Ingemandsland" med Nik, fra Nik & Jay.

Rasmus har udgivet en håndfuld engelske sange som "Heart Of Stone", "Lost In The Moment", og "Be Allright".