

Blæst
,
karakteristisk blanding af rock, elektronisk musik og folkemelodier
Beskrivelse
Blæst går hele vejen – og sikrer sig stærk fremdrift i kraftig modvind. Distancen skal tilbagelægges nu, og timerne er lagt i forberedelserne. Der er skruet op for alle knapper og skiftet gear. Musikken kan få frit spil og dansen kan begynde … eller fortsætte; for stille har der egentlig ikke været de sidste par måneder for Lauge, Valentin, Anders og … Sarah Sophie!
I efteråret 2024 udgav Blæst det guld-certificerede album ’Dine Venner’ som kulminerede med fire store koncerter i landets største byer i starten af februar i år. Blæst tog afsked med deres forsanger Fernanda, og byder nu velkommen til en ny.
Blæst byder velkommen til Sarah Sophie – og er ikke et ubeskrevet blad i dansk musik. Som SASO har hun udgivet musik på dansk og engelsk gennem en årrække. Som Sarah Sophie indtræder hun nu i et af de største og mest succesfulde danske bands.
Blæst bygger videre på en af dansk musiks største succeshistorier – med utallige priser og anerkendelser under armen, presser de konstant grænsen for hvad et dansk band kan opnå. Utallige radio- og streaminghits og koncerter på de største scener i landet; deriblandt åbningen af Roskilde Festivals Orange Scene med rekordstort publikum.
Blæst er højaktuel med ny single ”Vi ku’ gå hele vejen” som markerer endnu et milepæl for det unge band.
Med en rå og ærlig lyd har de hurtigt opbygget en loyal fanskare.
Blæst er kendt for deres intense liveoptrædener og deres evne til at skabe en elektrisk stemning, der engagerer publikum på en dyb måde.
Bandet har opnået stor succes med hits som “Juice”, “Elsker Dig Så Meget”, “Sover Du Nu”, “All In” (feat. Lamin) og “Lige Nu” (feat. Artigeardit), der har fået masser af airplay på danske radiokanaler og strømmet godt på de digitale platforme.
Deres musik favner både det eksperimenterende og det melodiøse, og de er klar til at levere en uforglemmelig koncert i Ikast.
Musik
